
Peters MTB


Her kan du se en lille informativ video om hvordan du downloader et OSM-kort fra openmtbmap.org Vis mig videoen

Hvad er OpenStreetMap (OSM)?
OpenStreetMap er et detaljeret elektronisk verdenskort som er frit tilgængeligt på internettet for private brugere. Kortet er oprettet, udvidet og vedligeholdt ved at titusindvis af brugere bidrager med oplysninger, spor fra deres GPS eller egne korttegninger. Kort fra OSM kan downloades til Garmin GPSér. OSM er et gratis alternativ til kommercielle kort. At kortet er brugeroprettet er både en styrke og en svaghed ved projektet. Det gode er, at der er mange små stier med som ikke findes i kommercielle kort, men samtidig er der også mangler af og til, da der ikke nødvendigvis er en opdatering af nye veje mv. I praksis har jeg oplevet, at det er i ganske få tilfælde, at det giver problemer, det giver bare ekstra oplevelser. Jeg har nemlig ikke noget behov for at komme fra A til B hurtigst muligt på MTB, men vælger den tur som giver den bedste oplevelse.
Som alternativ til siden openmtbmap.org kan du på denne side her selv sammensætte kortstykker som du ønsker at downloade. Vælg "Routable Bicycle" og derefter de kortstykker som du vil downloade. Jeg har kun benyttet denne side enkelte gange, når jeg ikke kunne finde det område jeg skulle bruge på openmtbmap.org., min (begrænsede) oplevelse er, at layoutet ikke er lige så godt, men kortet kan absolut bruges. Der er muligheder for at ændre kortlayoutet, men det er ovre i den mere nørdede afdeling og hvordan vil ikke fremgå på denne hjemmeside.


Her er et eksempel på OSM med masser af dejlige potentielle MTB spor


Her kan du se en video om, hvordan du laver ruter på det OSM-kort som du har downloadet. Vis mig videoen
Link til mine ruter som
du kan downloade
